I Børnehuset Trekløveren er vi i fuld gang med at implementere Marte Meo elementerne som grundpiller for vores pædagogiske arbejde.
Marte Meo betyder ved egen kraft og er en videobaseret metode til udvikling af et godt og meningsfuldt samspil og dermed gode relationer mellem børn og voksne.
Metoden, der er ressource orienteret, har fokus på samspillet i almindelige dagligdags situationer der gør det muligt for os, at få øje på barnets initiativer og ressourcer og dermed støtte op om en hensigtsmæssig udvikling og samspil.
Essentielt for Marte Meo metoden er at den:
Vi ser, at vi i Trekløveren gennem de sidste par år har formået, i langt højere grad, at udvikle og kvalificere pædagogikken, ligesom vi gennem Marte Meo metoden har opnået at kunne samle hele institutionen om en fælles pædagogisk retning.
Læs om evaluering af arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
I Børnehuset Trekløveren arbejder vi med læreplanstemaet alsidig personlig udvikling gennem hele dagen, uanset hvilket læreplanstema der også er i spil, idet vi ser alle læreplanstemaer som tæt forbundne.
For os i Børnehuset Trekløveren handler alsidig personlig udvikling om dannelse og bevidstgørelse af barnets personlighed, samt hvordan barnet opfatter sig selv og sine evner. Børns alsidige personlighed udvikles bedst i en tryg atmosfære, i samspil med en omverden der er anerkendende, hvor det enkelte barn imødekommes af nærværende og lydhøre voksne. Voksne der værdsætter barnet for hvem det er, og ikke for hvad det kan, således at det kan udvikle en positiv selvopfattelse.
Børn udvikler sig på mange måder i forskellige tempi. Alle børn er forskellige, har unikke personlige historier og erfaringsverden. Derfor vil måderne hvorpå de navigerer i verden, lærer og udvikler sig også være forskellige. F.eks. kan det for det generte barn være et udviklingsskridt at turde tage initiativer samt give udtryk for ønsker og behov i en leg, mens det for det mere ekspressive barn kan være en udviklingsopgave at lære at holde egne initiativer tilbage og give plads til andre.
Børn har i forhold til, at understøtte udviklingen af deres alsidige personlige udvikling, brug for at lære at tackle de mange forskellige følelser og situationer, der uvilkårlig opstår i et fællesskab, følelser som glæde, vrede, frustration, engagement, konkurrence osv.
De har, som beskrevet i eksemplet ovenfor, brug for at lære at kunne mærke sig selv i forhold til andre, kunne sige til og fra og således afstemme egne behov og ønsker med fællesskabet.
Udover at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer og som en social del af et større fællesskab, skal de lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre samt lære at navigere i forhold hertil.
I Børnehuset Trekløveren mener vi, at den voksnes rolle er væsentlig ift. at kunne at støtte og guide børnene, når de følelsesmæssige erfaringer skal omsættes til adfærd. Fx undersøger vi gennem vilde lege sammen med børnene, deres egne og de andre børns grænser og snakker om, hvordan man tager hensyn til hinanden og til hinandens grænser.
I Børnehuset Trekløveren er vi stærkt optaget af, at alle børn har en god relation til de voksne. Vi styrker barn/voksenrelationen, når vi ser og følger barnets initiativer, fordi vi på den måde viser positiv interesse for barnet, og får det til at føle sig set, hørt, mødt og forstået. Vi tager barnet seriøst, ved at vise interesse for barnet, samt eventuelt bruge den viden barnet har givet os, på et senere tidspunkt. Fx kan vi i en samtale vise, at vi husker hvad hunden hedder eller hvor barnet har været på sommerferie. På den måde arbejder vi også med barnets selvværd, at barnet er noget værd i sig selv.
Vi er i dagligdagen bevidste om hvor vigtig stemningen er for et positivt læringsmiljø. En god stemning er med til at styrkes børnenes gåpåmod samt lyst til at tage initiativer. Børnene erfarer, at det at deltage og byde ind er sjovt og positivt. De erfarer at de kan bede om hjælp, at det er tilladt at fejle samt at deres input er værdifuldt uanset hvad. Igennem vores dagligdag er vi ligeledes særlig opmærksomme på de styrker, der ligger i at skabe små læringsmiljøer med nærværende voksne. Ud fra den aktuelle børnegruppes behov og interesser organiserer og inddeler vi børnene i mindre børnefællesskaber, hvorved der kommer en tættere interaktion såvel børn og voksen, som børnene imellem. Dette er væsentligt i forhold til, at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Trekløveren er således et vigtigt væksthus for den alsidige personlige udvikling. Et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne.
Pige F 1,5 år og dreng W 2,8 år
Inden frokost samler vi altid børnene. Her læser vi f.eks. en bog eller synger en sang, ligesom vi taler om, hvad vi skal have at spise således, at vi skaber et meningsfuldt læringsmiljø i overgangen.
Klokken nærmere sig spisetid. Børnene har alle været ude at vaske deres hænder og har sat sig på gulvet sammen med pædagog B. Børnene kender bogen vi læser, hvilket gør, at de byder ind i fortællingen og er med til at læse den højt. Da vi nærmer os afslutningen kan vi høre, at pædagog A kommer kørende med madvognen ude på gangen og ind i vores garderobe. Børnene ser hen imod døren, nogle peger og andre siger:
”Maden kommer,” og straks istemmes et kor af:
”Mad!!”.
Pædagog B, som har læst højt, siger bekræftende:
”Ja det er rigtigt nu kommer A med madvognen og ved I hvad, i dag skal vi have rugbrød med forskelligt pålæg hmmm... og jeg kan høre at I er rigtig sultne.”
”Jah…” råber nogle af børnene.
”Mig godt li´ brød,” siger et barn.
”Du kan godt lide rugbrød, det smager også godt,” svarer Pædagog B
Kopperne, bestikket og små smørebrædder står på den midterste hylde på madvognen, så børnene selv kan tage deres ting.
Pædagogen A guider børnene over til madvognen for at hente et glas, et smørebræt og en kniv. Alle børnene kender rutinen og ved hvad de skal, så da de har taget deres ting, går de over til det bord, hvor de skal sidde. Børnenes faste pladser er her visualiseret med et billede af barnet.
F (1,5 år) stiller sig hen i nærheden af madvognen og betragter de andre børn, der en efter en tager deres ting. Pædagog A har et øje på F og siger:
“F du må gerne gå over og tage din kop og skærebræt”, alt imens hun afventer situationen.
F tager et par skridt hen imod vognen. Nu bliver det W´s (2,8 år) tur. Han tager en kop, et smørebræt samt en kniv, og så vender han sig om og får i det samme øje på F. Han går hen til det bord, hvor han skal sidde og stiller sine ting, og går tilbage til madvognen.
F er i den mellemliggende tid gået helt hen til madvognen. Hun ser hen på Pædagog A, der smiler opmuntrende til hende. F kigger igen på madvognen, og hun får øje på W, der er kommet tilbage. W ser igen på F og han smiler til hende. W tager en kop og et smørebræt og siger:
”Se,” mens han rækker det til F. F smiler til W og rækker ud efter koppen og smørebrættet og tjekker med Pædagog A som smiler og siger:
“Der fik du hjælp af W, hvor dejligt.”
F går hen til det bord hun skal sidde ved, og W går tilbage til sit eget bord alt imens han ser efter F. Pædagog B siger bekræftende til W:
”Du kunne lige se at F havde brug for hjælp W, hvor er du bare en god kammerat.” pædagog B fortsætter: ”Og jeg kunne se at F blev rigtig glad fordi du hjalp hende W.”
W ser på pædagog B, nikker og smiler, og siger:
“Ja jeg hjælper F,” imens han ser hen imod F, der ihærdigt kæmper med selv at sætte tingene op på bordet, hvorefter hun begynder at kravle op på sin trip trap stol.
Pædagog A bekræfter:
” Sådan F, godt. bare bliv ved, du kan godt.”
F kommer endelig op og sidde, og smiler sejrstolt.
Børnene sidder nu ved bordene og er fuldt optaget af at smøre deres mad selv og vælger selv det de har lyst til af pålæg. W kigger igen over til det bord, hvor F sidder. F får øje på W og smiler til ham, og han smiler tilbage og siger henvendt til pædagog B ved sit bord:
“ F kan også smøre med kniv,” hvorefter han går i gang med at smøre sin mad.
Vi har igennem længere tid arbejdet med at kvalificere vores pædagogiske praksis før, under og efter måltidet således at børnene ikke oplever unødig venten, men oplever at de læringsmiljøer vi skaber, er meningsfulde for dem samt oplever at være inddraget og en aktiv del af det der finder sted.
Væsentligt er også at børnene oplever sig betydningsfulde, at der er plads til at udvikle sig i eget tempo/på egne betingelser samt at børnene får øje på hinanden i fællesskabet, og på det at kunne hjælpe hinanden. Alt sammen understøttet af, at vi som voksne er nærværende og lydhøre i forhold til deres utallige initiativer.
Under måltidet har vi fokus på at skabe en positiv stemning, fokus på samspillet barn /voksen som børnene imellem.
I samspillet med børnene anvender vi voksne bl.a. Marte Meo elementerne - at se, følge og sætte ord på børnenes initiativer, bekræfte børnene initiativer, samt guide efter behov.
I dette eksempel fra frokosten ser vi hvordan børnene er trygge i rutinen, kender dagsorden og har overskud og øje for at hjælpe hinanden.
Vi ser hvordan læringsmiljøet fremmer W egne initiativer samt hans indlevelsesevne ift. hans omverden. Ligeledes ser vi, hvordan læringsmiljøet skaber tryghed samt rum til at F udvider/udvikler sin deltagelse kompetence i eget tempo, hvor hun bevæger sig fra at være iagttagende til at indgå i en initiativ tagende position.
Ovenstående læringsmiljø understøtter netop samspil og tilknytning børnene imellem. Begge børn erfarer sig selv og hinanden både på nye - og kendte måder. De får tillid til egne potentialer på tværs af blandt andet, alder og køn samt gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber.
En lille børnehavegruppe har, igennem en længere periode, arbejdet med ”Fri for mobberi”, venskaber og følelser.
Der er blevet læst bøger om emnet, hvor børnene har haft mulighed for at byde ind med egne oplevelser og erfaringer (dialogisk læsning).
Nu skal børnene tegne de forskellige følelser – i denne fortælling er det følelsen ”glad”. Nogle af børnene giver udtryk for, at de ikke kan tegne et ansigt, så pædagogen beslutter, at de, i fællesskab, skal bygge tegningen op streg for streg, på den måde, at pædagogen først tegner en cirkel, der udgør ansigtet og så skal børnene gøre det samme på deres papir. Dernæst øjne, næse, mund osv.
Undervejs er der god stemning omkring bordet, og børnene taler om deres tegninger, roser hinanden og griner sammen.
Efterfølgende bliver børnene interviewet af pædagogen. De stilles spørgsmålet ”hvad gør dig glad?” Børnene byder ivrigt ind, efter tur, og pædagogen noterer deres bidrag ned på et stykke papir, som senere skal bruges til dokumentation, sammen med tegningerne.
Da aktiviteten er færdig, hænges tegningerne og børnenes svar fra interviewet op på en stor tavle på stuen, så forældre, børn og personale kan se, hvad de har lavet.
Den samme gruppe har også, på et senere tidspunkt, tegnet deres venner og er blevet interviewet med spørgsmålet ”Hvordan er man en god ven?” efter samme principper i som ovennævnte fortælling.
I en periode forud for aktiviteten, oplevede personalet på den pågældende stue, en stigende tendens til, at der i børnegruppen var børn, der blev holdt uden for fællesskabet og at tonen blandt børnene, til tider, var hård. Derfor blev ”Fri for mobberi” det tema, der skulle danne grundlag for at støtte op om de udfordringer, som børnegruppen stod i.
Det var pædagogernes ansvar at skabe et læringsmiljø, der kunne føre børnene videre i deres sociale og følelsesmæssige udvikling. Al læring og dannelse sker, som bekendt, i socialt samspil med de øvrige børn og det pædagogiske personale i institutionen.
Ovennævnte fortælling var et forsøg på at understøtte samspil og tilknytning mellem børnene, for at udvikle deres kompetencer til deltagelse i fællesskabet, hvor begreber som omsorg, tillid og tryghed er nøgleordene.
Aktiviteten understøttede børnene i at udtrykke deres følelser, og de fik erfaringer med, hvor vigtigt det er at være opmærksom på andres oplevelser af verden. Samtidig fik de erfaringer med at indgå i, høre til og navigere i fællesskabet.
Det er en balancegang for det pædagogiske personale at de, på den ene side, skal støtte børnene i at gå deres egne veje, ved f.eks. at vælge relationer og aktiviteter til og fra samtidig med de skal tage hensyn til, at børnene også i høj grad, bør deltage i det samlede børnefællesskab.
Efter forløbet med ”Fri for mobberi”, følelser og venskaber, oplevede pædagogerne en børnegruppe, der var blevet mere opmærksomme på hinanden og som havde fået et større blik for at invitere hinanden til leg. De var blevet bedre til at aflæse og afkode hinandens ansigtsudtryk og humør og til at handle ud fra dette. De satte i højere grad ord på deres egne følelser, men også på hinandens. Vendinger som ”har du brug for hjælp?” og ”jeg vil gerne lege med dig” var oftere at høre blandt børnene, end tidligere.
Social udvikling
I aktiviteten skaber pædagogen et læringsmiljø, der understøtter, at alle børn skal trives og indgå i sociale fællesskaber og at alle børn udvikler empati og relationer.
Der er fokus på udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer, hvor børnene kan opleve at høre til.
De øver sig i at mærke egne følelser, at kunne sætte sig ind i andres følelser og oplevelsesverden og at kunne handle på måder, der også understøtter samspillet med andre.
Pædagogen i fortællingen er optaget af de børneperspektiver, som børnene udtrykker både verbalt og kropsligt. Relationen mellem pædagogen og børnene bygger på ligeværd, forståelse og indlevelse og medvirker dermed til, at børnene udvikler selvstændighed og får en forståelse for andre og betydningen af at handle i fællesskabets og hinandens interesser.
Kommunikation og sprog
Børn lærer bl.a. gennem kommunikation, udveksling og sociale interaktioner. Kommunikation og sprog er derfor centralt for at danne relationer, indgå i fællesskaber og vedligeholde venskaber.
Det pædagogiske læringsmiljø i fortællingen understøtter, at børnene får erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre deres tanker, behov og ideer, som de kan anvende i sociale fællesskaber.
Gennem samtale, spørgsmål og historiefortælling støtter pædagogen i fortællingen børnene i at sætte ord på deres forskellige oplevelser/følelser.
Børnene lærer, med pædagogens hjælp, at indgå i dialoger, hvor de skiftes til at være i en tale- og lytteposition.
I Børnehuset Trekløveren arbejder vi med læreplanstemaet social udvikling gennem hele dagen, uanset hvilket læreplanstema der også er i spil, idet vi ser alle læreplanstemaer som tæt forbundne.
Børns sociale læring og udvikling fremmes i sociale fællesskaber, bl.a. i legen. Børn lærer af at spejle sig i andre børn, og i de ligheder og forskelligheder, der kommer til udtryk i en børnegruppe.
Det pædagogiske læringsmiljø i Børnehuset Trekløveren understøtter, at legen er et grundlæggende fundament, hvori børnene øver sig i, lærer at formidle sig selv, at forhandle, se hinandens initiativer, indgå kompromisser, drage omsorg, samt samarbejde og løse konflikter. Et fundament hvor relationer dannes og muligheden for udviklingen af børnenes empati for andre kommer i spil. I legen fremmes ydermere børnenes fantasi, nysgerrighed, motivation og selvværd.
Alle børn skal føle sig inkluderet i og som en betydningsfuld del af fællesskabet. For at sikre at alle børn deltager i fællesskaber, hvor de oplever at høre til, og hvor de oplever at kunne bidrage værdifuldt og relevant til fælles lege, aktiviteter og samvær, har vi fokus på både de store og små børnefællesskaber, fokus på de positioner børnene indtager i forhold til hinanden, og på de små mekanismer og dynamikker, der styrer børnenes relationer. Her har de voksne øje for både at sammensætte gruppen efter det enkelte barns kompetencer og behov, samt øje for de fællesskaber, børnene selv tager initiativ til at indgå i.
I vores planlægning tager vi altid højde for interesser, spirende venskaber og højde for mulighed for en ny relation børnene imellem.
Vi prioriterer ofte små grupper, hvor det pædagogiske personale målrettet, kan guide eller støtte det enkelte barn, til at blive stærkere socialt og således højne trivslen for det enkelte barn og børnegruppen som helhed.
Med udgangspunkt i Marte Meo metoden sørger vi for at være i børnehøjde, fremhæve og anerkende børnene positivt med fokus på det der virker. Vi er særligt opmærksomme på at børnene bruger os voksne som rollemodeller. De spejler sig i alt hvad vi gør, vores vitalitet, glæde og omgangstone med hinanden.
For at kunne understøtte børnenes sociale udvikling har vi et særligt fokus på børneperspektivet i det læringsmiljø, vi tilbyder børnene i såvel lege, rutiner som planlagte aktiviteter. Vi er optaget af, hvordan børnene aktivt kan bidrage, samt hvad de er nysgerrige på, ved at være nærværende, se/ følge børnenes initiativer og dermed følge deres spor. Med denne anerkendende tilgang har vi øje for at imødekomme børnenes mulighed for medindflydelse og dermed give plads til deres initiativer/ideer/input og anerkende dem som værende værdifulde. Ligeledes får vi øvet og opbygget børnenes gåpåmod til at stå frem med egne synspunkter i et trygt læringsmiljø, hvor det er tydeligt, at forskellighed ses som en styrke. Herved fremmer vi børnenes socialitet, individualitet, kreativitet og empati, samt giver børnene lyst til at tage flere initiativer. Alt sammen væsentlige faktorer ift. den sociale udvikling.
Leg med dinosaurer og togbane. ( T 2,10 år) og ( S 1,11 år)
Det er morgen og børnene møder stille og roligt ind på stuen, hvor pædagogen tager imod og byder velkommen til en ny dag i vuggestuen. T ankommer og siger som det første, da han kommer ind på stuen:
”Jeg vil lege med dinosaurer,” og peger op på kassen med dinosaurer.
”Godmorgen T,” siger pædagogen ”du vil gerne lege med dinosaurer. Jeg tager lige kassen ned.”
Pædagogen tager kassen ned, og T skynder sig at tage alle de dinosaurer, han kan bære og går ind i et lille rum, hvor han kan lege uforstyrret. Et andet barn S kommer ind på stuen og vil også gerne lege med dinosaurerne. Han kigger i kassen, og ser meget skuffet op på pædagogen. Kassen er tom.
Pædagogen spørger om S gerne vil lege med dinosaurerne.
“Ja,” svarer S.
Pædagogen siger at T sidder inde ved siden af og fortsætter:
“Vi kan sammen gå ind og spørge, om du må være med til at lege med dinosaurer.” Pædagogen tager S i hånden og de gå ind til T.
“Hej T, S vil rigtig gerne lege med dinosaurer sammen med dig”, siger pædagogen.
Da T ser S og den voksne svarer han ikke, men peger fokuseret op på (kassen med) togbanen og siger:
“Togbane.”
“Du vil gerne lege med togbanen,” siger pædagogen, og T nikker, alt imens han tager imod kassen med togbanen nede på gulvet.
S er hurtig og skynder sig at snuppe dinosaurerne. T´s fokus er nu på togbanen, og han lægger ikke mærke til, at S har taget dinosaurerne. Pædagogen sætter sig på gulvet og hjælper T med at lave en togbane. Børnene leger ved siden af hinanden, hver for sig.
Pædagogen spørger henvendt til begge dreng,e om dinosaurerne ikke også kan være i togvognene. T og S stopper begge op i deres leg og kigger på hinanden. T og S tager en dinosaurer hver fra gulvet og prøver begge at putte deres dinosaurer i hver deres togvogn.
Pædagogen siger:
“Wow se nu er dinosaurerne på tur.”
Drengene griner og ser på pædagogen, som spejler deres glæde ved at smile.
Drengene henter flere dinosaurer, og inden længe er der dinosaurer i alle togvognene.
De skubber til togvogne, og nogle af dinosaurer falder ud, fordi de er for store.
“Hu hej hvor det går,” siger pædagogen og griner.
Begge børn griner højlydt og kigger på hinanden. De fortsætter legen sammen.
“Ej hvor ser det sjovt ud,” siger pædagogen. Drengene ser på hinanden, smiler og fortsætter legen.
T kan godt lide at samle alt sit yndlingslegetøj, gemme sig med det og lege i fred og ro. Ofte bliver legetøjet taget fra de andre børn, hvis han gerne vil lege med det, eller føler at han legede med det først. For at støtte og guide T til at kunne indgå i det lille fællesskab og ikke trække sig væk fra børnegruppen, indgår pædagogen i legen med fokus på at kæde børnene sammen, og dermed skærpe børnenes sociale opmærksomhed for hinanden. I eksemplet opfordrer pædagogen børnene til at blande legetøjet, ved at benævne legens muligheder. På den måde får T og S øje på hinanden, og de bidrager hver især til at legen udvikler sig til noget nyt. Herved danner de sig nogle nye erfaringer, ligesom de udvikler deres sociale kompetencer, ved at indgå i samspil med hinanden. De får hver især udvidet deres horisont og oplever at kunne gøre deres indflydelse gældende samt en følelse af at høre til i det lille børnefællesskab.
Pædagogen gør brug af sin viden om børnene til at facilitere et læringsmiljø, i hvilket legen mellem børnene kan etableres og udvikle sig, ved at guide og deltage samt “gå ved siden af”, afhængig af hvad der udspiller sig i fællesskabet. Videre følger pædagogen børnenes spor ved at gribe deres ytringer og krydre det med små input og ideer til at udvikle legen. Herved får børnene positive erfaringer med at dele legetøj samt lege sammen på tværs af alder.
Fire drenge har spillet fodbold sammen og er blevet uenige, og fodboldkampen brydes op og tre af drengene går over i sandkassens legehus og går i gang med at lave pizza.
Den fjerde dreng (M) ser lidt trist ud og finder en cykel, som han kører rundt på, mens han jævnligt skuler over mod de tre andre drenge i sandkassen
En pædagog har iagttaget situationen, men vælger at se det an.
Pizzabagerne spørger pædagogen, om hun vil have en pizza.
Pædagogen siger ”Ja tak, men jeg vil gerne have den bragt på cykel”. I kan jo spørge M, om han vil være pizzabud på sin cykel”.
De løber over og spørger ham, og M ser glad ud og siger straks ”ja, det vil jeg gerne”.
Legen udvikler sig til at drengene, i fællesskab med pædagogen, får udviklet en god forretning, hvor de, på skift, laver og udbringer pizza til mange forskellige ”familier”, der kommer til undervejs.
M er en dreng, der ofte kommer i konflikt med de andre børn. Med den viden er pædagogen opmærksom på at få ham tilbage i legen, ved at tilbyde ham en rolle, der giver ham oplevelsen af at høre til, og hvor han bidrager værdifuldt og relevant til legen.
Pædagogen går i denne situation foran (forbundet samspil) for at etablere og udvikle legen, og for at støtte alle børnenes deltagelse i legefællesskabet, men også for at hjælpe og guide M til at fastholde sig i legen på en ikke konfliktfyldt måde.
Legen havde også til formål, at alle børn skulle opleve at have medindflydelse og lagde også op til, at indholdet var til forhandling (demokratisk dannelse).
I fortællingen er pædagogen og de omtalte børn fælles om at skabe et socialt rum, hvor igennem de enkelte børn lærer og udvikler sig.
Legen er her omdrejningspunktet for social læring og udvikling, da det er igennem legen at børnene lærer at forhandle, gå på kompromis og løse konflikter.
Pædagogen havde opmærksomhed på, hvordan legefællesskabet udviklede sig og vurderede at det var nødvendigt at rammesætte legen, så alle børnene trivedes i legen, prøvede nye roller og sociale kombinationer og havde en positiv oplevelse af at være med.
Alsidig personlig udvikling
M øver sig i deltagelseskompetence ved at være både iagttagende og deltagende i aktiviteten og i de relationer han indgår i.
Han gør sig væsentlige erfaringer med forskellige sociale positioner og erfarer sig selv og de andre børn på nye måder.
Læringsmiljøet understøtter samspillet mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det er med til at udvikle gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber.
Når børnene fordyber sig i legen, understøtter det deres koncentrations- og abstraktionsevne, hvilket er afgørende for deres læring både i hjemmet, i dagtilbuddet og videre i livet.
Kommunikation og sprog
Legen bliver øvebane for M’s nonverbale og verbale kommunikation, og M’s deltagelse i legen understøttes af pædagogen, da hun er med til at rammesætte og deltage i legen.
Kommunikation og sprog er centralt for at danne relationer, indgå i fællesskaber og vedligeholde venskaber.
I Børnehuset Trekløveren arbejder vi med læreplanstemaet kommunikation og sprog gennem hele dagen, uanset hvilket læreplanstema der også er i spil, idet vi ser alle læreplanstemaer som tæt forbundne.
Sprog og kommunikation er forudsætningen for at kunne udtrykke sig, kommunikere med omverden, danne relationer, indgå i fællesskaber, erfare samt en forudsætning for at forstå sig selv og andre. I Børnehuset Trekløveren er vi bevidste om at kommunikation og sprog er mere end ord og at det er væsentligt at stimulere/understøtte såvel de kommunikative færdigheder som den sproglige udvikling.
Vi har struktureret dagligdagen således at børnene deles op i mindre grupper i både vuggestuen og børnehaven, i hvilket der kan være plads til nærvær, tid og ro til fordybelse og hvor sproget indtager en central rolle.
Børns kommunikation og sprog udvikles i en tryg atmosfære med nysgerrige voksne, der evner at afstemme og respondere på barnets utallige signaler og initiativer. Udviklingen understøttes i de rige, pædagogiske læringsmiljøer vi i Børnehuset Trekløveren tilstræber at skabe over hele dagen, lige fra barnet træder ind i huset om morgen, til det går hjem om eftermiddagen.
Ligeledes udvikles børns kommunikation og sprog i samspillet med andre børn. I Børnehuset Trekløveren skaber vi rammerne for at børnene får mange forskellige erfaringer med sprog og det at kommunikere sig selv. F.eks. i selvorganiserede og spontan leg, som andre meningsfulde aktiviteter med hinanden i børnefællesskaberne.
Når vi responderer på børns initiativer, skaber vi tryghed for børnene. Dette giver dem mod på og lyst til at deltage aktivt sprogligt og byde ind i såvel interaktionen med os som voksne, som i børnefællesskabet. En deltagelse der giver positive erfaringer for børnene i samværet med andre, og giver dem en følelse af at høre til og være værdsat.
I relation til at understøtte børns sproglige udvikling er vi bevidste om at vi voksne er sproglige rollemodeller. Vi anvender et nuanceret sprog ligesom vores brug af Marte Meo principperne kvalificerer kontakten og samspillet, der ligeledes understøtter børns sproglige udvikling.
I forbindelse med at Marte Meo begreberne er blevet introduceret, har det været en øjenåbner for personalet hvor meget opmærksomhed og ord i samspillet børn og voksne imellem betyder for børns selvfølelse, udvikling af sproget og evnen til at formidle sig verbalt om følelser, tilstande og tanker mv.
Vi øver os i at være bevidste om følgende Marte Meo elementer i samspillet, for at støtte børnene i deres sproglige udvikling:
○ en tryg og positiv stemning mellem barnet/børnene og den voksne f.eks. gennem smil, øjenkontakt og afstemme sig barnets/børnenes følelser
○ at skabe en rytme mellem kontakt og opgave
Udover nævnte Marte Meo elementer har vi fokus på flere understøttende sprogstrategier og altid med zonen for nærmeste udvikling for øje.
Vi søger f.eks. at skærpe vores opmærksom på måden, hvorpå vi stiller spørgsmål til børnene, således at de matches børnenes udviklingsniveau. F.eks. er vi opmærksomme på at stille åbne spørgsmål og spørgsmål, som børnene kan honorere, så de oplever mestring og succes.
Når vi i bedste mening gerne vil invitere barnet til dialog, kan det ligge lige til højrebenet at spørge barnet om alt muligt. Her har vi i vores arbejde med Marte Meo skærpet vores fokus på at vi kan risikere at stoppe dialogen når vi stiller spørgsmål til barnet. Eksempelvis hvis man spørger et vuggestuebarn: “Hvad farve maler du med?” - Kan barnet kun svare f.eks. blå, - måske rigtigt, måske forkert? - og så stopper snakken.
Hvis vi derimod sætter ord på barnets initiativ og siger “Du maler med blå”, så vil barnet oftest se op på den voksne, blive glad og begynde at fortælle noget om blåt. F.eks. “Ja, jeg elsker blå, - og jeg har blå bukser på”, hvorefter der kommer gang i snakken.
I vores samspil med børnene er vi også opmærksomme på at lege med sproget i så mange situationer som muligt. Endvidere har vi fokus på at forklare ord, som børnene ikke kender, for at øge tilegnelse af nye ord, samt gøre dem nysgerrige på hvordan ordene kan bruges, og deres betydning.
I arbejdet med kommunikation og sprog benytter vi os af forskellige metoder såsom: Piktogrammer, sprogkufferter, dialogisk læsning, rim og remser, sanglege, turtagning, fokusord, overordnet temaer mv.
Eksempel fra vuggestuen
Efter cykeltur til Damhussøen, sidder vi og spiser frokost mens kommunikationen går lystigt. Rundt om bordet sidder F på 2,11 , K på 2,6 og P på 10 måneder.
Pædagogen smiler henvendt til børnene og siger:
“I har været på cykeltur i dag.”
F ser på pædagogen og siger : ”Ja og vi har kørt stærkt på vejen, og vi har også været på legepladsen”.
K siger : ”Ja”, mens hun smiler og nikker.
Pædagogen siger: Det lyder som om I har haft en rigtig god tur, med fuld fart på og I har sikkert set mange biler på vejen.”
F siger : ”Ja vi så store biler og en hvid lastbil.”
” Ja og en rød,” siger K og griner.
Pædagogen: ”Wow I har set store biler, en hvid lastbil og en rød lastbil”
P som er yngre end de andre følger opmærksomt dialogen mellem børnene og pædagogen alt imens P siger lyder og gestikulerer med smil.
Pædagogen ser på P og siger: “ Ja du vil også fortælle F og K hvad du har lavet. Du har været på legepladsen og gynge.” Pædagogen peger ud på legepladsen mens hun laver gynge bevægelser med hænderne. P ser ud på legepladsen, ser på Pædagogen, og smiler hvorefter hun ser på sin mad. “Og nu spiser du dejlig pasta P mmmm,” siger pædagogen.
P ser ned på sin tallerken og tager nogle pastaer i munden
F: ”Jeg kan altså lide pasta.”
Pædagogen: ”Det smager også rigtig dejligt. Jeg kan også lide pasta, grøntsager og fisk med dressing”.
Pædagogen. ”I er store piger og I er gode til at spise med gaffel og kniv”.
Pædagogen: ”Du har ikke en legetøjsfisk, men du har måske en kartoffel.
Refleksion
Børns kommunikation og sprog udvikles i nære relationer med andre børn og voksne.
Vi sætter ord på børns handlinger, det de er optaget af og deres følelser, hvilket medvirker til en bedre selvregistrering, øger deres koncentration samt giver dem lyst til at tage nye og flere initiativer i samspillet, idet de oplever sig set og fulgt.
I fortællingen starter den voksne samtalen ud fra en viden om hvad børnene har lavet. Hun fanger børnenes opmærksomhed, hvorefter de ivrigt byder ind med oplevelse fra formiddagens tur
Pædagogen er opmærksom på alle børnene i samspillet og understøtter interaktionen ved at sætter ord på deres initiativer, det de er optaget af og deres følelser. På denne måde udvides børnenes verden og samtalen fortsætter med en snak om mad og hvad børnene kan lide. Dette fordi pædagogen ser og følger de initiativer som børnene tager.
Andre læreplanstemaer, der indgår i fortællingen
Børnene i fortælling udvikler engagement når de indgår i relationer med voksne og andre børn, hvor de føler sig respekteret, og deres input bliver værdsat af nære tillidsgivende voksne (her pædagogen).
Det pædagogiske læringsmiljø understøtter samspil og tilknytning mellem børnene og pædagogen og er præget af engagement og tryghed, hvilket er med til at udvikle gåpåmod og kompetencer til at deltage i fællesskabet.
Pædagogen skaber et miljø/fællesskab hvor børnene oplever at bliver hørt og hvor de oplever at kunne bidrage værdifuldt og relevant til fælles samvær, her en fælles samtale om en aktivitet de har deltaget i. Pædagogen er nærværende ser og følger børnenes initiativer og følger dermed deres spor. Herved skaber hun et trygt læringsmiljø.
Pædagogen fremmer børnenes socialitet, individualitet, kreativitet og empati, samt giver børnene lyst til at tage flere initiativer der alt sammen er væsentlige faktorer ift. den sociale udvikling.
Eksempel fra børnehaven
Det er morgen og en pige (A) på tre et halvt år er lige blevet afleveret af sin far, på legepladsen. De har sagt farvel og hun går nu lidt rundt, med blikket rettet mod den dør, hendes far lige er gået ud af. Hun sætter sig på en bænk og sparker pludselig til en spand, der ligger på jorden, mens hun ser sur ud.
En pædagog, som har haft et øje på hende, siden afleveringen, går hen til hende og siger ”det ser ud til du blev ked af det – vil du op og sidde lidt hos mig”?
A svarer ikke, men sætter sig på skødet af pædagogen og begynder at græde meget.
Pædagogen siger ”det er okay at blive ked af det og græde – det må du godt” og spørger efterfølgende ”blev du ked af far gik”?
A nikker, mens hun stadig græder.
Pædagogen spørger ”syntes du ikke du fik sagt ordentligt farvel til far”?
A ryster på hovedet, mens hun er ved at få gråden under kontrol.
Pædagogen siger til A ”det skal vi huske at sige til far, når han kommer og henter dig”.
A nikker og er holdt op med at græde og de bevæger sig nu, hånd i hånd, ud på legepladsen.
Refleksioner
Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer
A bruger her sin nonverbale kommunikation til at ”fortælle” at noget er svært/at hun har brug for hjælp.
Pædagogen læser hurtigt hendes signaler og hjælper hende med at sætte ord på hendes følelser. Samtidig italesætter hun, at det er okay at blive ked af det og græde, hvilket er noget A altid har haft svært ved.
På tidspunktet for fortællingen var A ikke en pige, der søgte de voksne i særlig høj grad og ej heller en pige, der havde behov for fysisk kontakt i form af kram og sidde på skødet.
Hun var også, ind imellem en pige, der afviste de andre børn, når de ville lege og hun svarede ikke altid, når børn og voksne henvendte sig til hende. Hun så i stedet mut ud.
Pigen erfarer, i denne situation, at hendes behov bliver imødekommet – selv når hun kommunikerer nonverbalt – og at der er voksne omkring hende hun kan stole på og som der kan læse hende og anerkender og forstår hendes følelser.
Denne episode var startskuddet til en dialog med hendes forældre, om afleveringssituationen, som, fra den dag, har været tryg og rar for A, som, efter i en længere periode, at have haft pædagogen tæt på, er åbnet mere op og, i langt højere grad, udtrykker sig ved brug af det verbale sprog til de voksne på stuen.
Hun har fået mere gåpåmod og er blevet meget mere initiativrig i forhold til kontakten til de andre børn. Hun er blevet en åben, sjov og imødekommende pige, der trives i hverdagen og hun har etableret flere gode relationer og er en populær legekammerat.
Dog skal hun stadig støttes, når humøret driller og det er svært at komme videre derfra. Her søger og finder hun tryghed i pædagogen fra fortællingen, som er blevet en tryg base, som A kan regne med og som hun altid kan søge tilbage til, når hun har behov for det.
Pædagogen har været og er fortsat i løbende i dialog med A’s forældre om hendes trivsel, med særlig fokus på det at vise følelser og udtrykke behov. Dette samarbejde er meget givtigt for A’s udvikling og forældrene responderer positivt på de tilbagemeldinger pædagogen kommer med og forældrene finder tryghed i at pædagogerne ser deres barn og støtter op omkring det.
Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
Andre læreplanstemaer, der indgår i fortællingen
Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.
Pigen i fortællingen udvikler engagement, når hun indgår i relationer med betydningsfulde andre, hvor hun føler sig respekteret, passet på og værdsat af nære tillidsgivende voksne (her pædagogen)
Det pædagogiske læringsmiljø understøtter samspil og tilknytning mellem pigen og pædagogen og er præget af omsorg og tryghed, hvilket er med til at udvikle gåpåmod og kompetencer til at deltage i fællesskabet.
Pædagogen understøtter A’s trivsel ved at opbygge en tryg, sund og tillidsfuld relation til hende. Denne relation giver A gåpåmod til, i langt højere grad, at opsøge og deltage i sociale fællesskaber.
Samarbejdet med forældrene spiller en central rolle for A’s sociale læring og udvikling.
Dialogen mellem forældrene og det pædagogiske personale medvirker til gensidig forståelse af A’s perspektiv og det sociale liv i institutionen med, henblik på at understøtte A’s læring og børnenes indbyrdes relationer.
Samarbejde og dialog kan også bidrage til at forebygge mobning.
I Børnehuset Trekløveren arbejder vi med læreplanstemaet krop, sanser og bevægelse gennem hele dagen uanset hvilket læreplanstema der også er i spil, i det vi ser alle læreplanstemaer som tæt forbundne.
Børns kroppe er et redskab til at erobre verden med og et sansesystem der udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Børnenes sansesystemer skal have rige udviklingsmuligheder, og det er derfor vigtigt for os i Børnehuset Trekløveren at skabe rammerne for at alle børn har mulighed for at bevæge sig samt sanse sig selv og sin omverden, gennem hele dagen, ved at sikre trygge, udfordrende og aktive læringsmiljøer.
Bevægelse baner vejen for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske og sansemæssige såvel som det kulturelle miljø både inde og ude. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed, bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig på andre områder. Endvidere giver en øget kropslig kunnen og bevidsthed barnet mulighed for og lyst til at lege og dermed indgå i børnefællesskaberne.
Vi indtænker mange former for bevægelse/kropslig udfoldelsesmuligheder og sansemæssige aktiviteter/stimuli ind i vores dagligdag, både inde og ude, ligesom vi indtænker disse ind i de øvrige læreplanstemaer. Hos os sker det bl.a. ved at vi giver barnet mulighed for at være aktivt deltagende, i alt hvad der sker i løbet af dagen, i aktiviteter, i leg, praktiske gøremål, samt i rutinerne. Eksempelvis tager børnene selv tøj af og på, vasker hænder, henter ting, rydder op, dækker bord, øser mad op, kravle op og ned ad pusleborde og mange andre ting, naturligvis med støtte fra en voksen i det omfang det er nødvendigt.
Ligeledes er vi opmærksomme på de fysiske rammers mulighed for at sansemæssig stimuli og kropslig udfoldelse kan finde sted. Vi har 3 motorikrum i huset, som aktivt bliver brugt af alle stuer på skift. Her er der remedier samt plads til leg og aktiviteter såsom motorikbaner, børneyoga, motoriske sanglege, ligesom vi laver aktiviteter med fokus på stimulering af hele sansesystemet såsom massage, fod spa, leg med kartoffelmel mv.
Ydermere har vi fokus på vores legepladser, som vi for nyligt har fået opgraderet/ renoveret med helt nye legeområder langs huset. Her er der bl.a. blevet etableret nye balancebaner, vandbane, gynger, legehuse mv. Herudover har vi på vores i alt 4 legepladser bl.a. trampoliner, store udfordrende legetårne, rutsjebaner, kolbøttestænger, gynger, byggekasser, sandkasser, forskellig underlag og materialer, vandleg system mv. Alt sammen vigtige elementer som skaber muligheder for at børnene kan klatre, gemme sig under, krybe igennem, og sanse. Oplevelser der udfordrer børnenes sanser, øger deres kropsbevidsthed og understøtter deres sansemotoriske udvikling.
I huset har vi ladcykler som vi ofte bruger til at køre på både kortere og længere ture, f.eks. i skoven og til andre naturområder, med henblik på kropsligt og sansemæssigt at udforske og erfare disse. Ydermere gør vi stor brug af vores nærmiljø, ved at tage på ture i parken, besøge forskellige spændende og udfordrende legepladser, der alle udfordrer børnenes vante bevægelsesmønster samt børnenes udholdenhed.
Vi har en personale der har gennemgået en motorikvejleder uddannelse samt to der er ved at tage den. De vejleder personalet ift. at støtte op om børnenes generelle sansemotoriske udvikling med viden og ideer. Videre bistår de med at lave grundmotoriske afklaringer og igangsætte sansemotoriske tiltag for at imødekomme eventuelle problemstillinger/udfordringer hos et barn.
Eksempel fra vuggestuen
Det er formiddag og tid til at udfordre og stimulere vores kroppe og sanser i en af flex-grupperne. Vi har den pågældende dag valgt at lave en motorikbane for 6 af børnene i gruppen.
Valget af gruppestørrelse i aktiviteten, er ud fra et perspektiv om at skabe et læringsmiljø i hvilket der for børnene er plads til kropslig udfoldelse og fordybelse. Plads til at børnene kan udfordre, udforske, mærke , eksperimentere og dermed få en fortrolighed med deres egen krop og sanser samt en erfaring med hvad de kan og deraf mestrings- og succesoplevelse.
Vi har opsat en bane, hvor børnene kan få mulighed for bl.a. at trille, kravle og gå på sanse trædesten. Forud for aktiviteten sætter vi os alle på et tæppe og vi fortæller børnene hvad der skal ske. En voksen viser børnene, hvordan de kan lave de forskellige ting. Børnene ser spændt på og kan næsten ikke vente med, selv at få lov til at komme i gang.
Med hjælp fra de voksne starter børnene med at trille på en madras, derefter kravler de igennem et rør og videre under et bord. og under 2 limbostænger for til sidst, at træde på fem sanse trædesten med forskellige overflader
Børnene virker meget interesseret og med guidning fra pædagogen øves de i turtagning og dermed i at holde rækkefølgen. Der er et par børn, der til at starte med, ikke vil prøve, så de sidder på tæppet og er meget observerende. Efter lidt tid kommer de med og er deltagende på eget initiativ og egne præmisser.
Der åbnes stille og roligt op for at børnene selv vælger hvilken rækkefølge og hvilken måde de vil bruge banen på.
Refleksioner
I tilrettelæggelsen af vores sansemotoriske aktiviteter har vi fokus på børnenes mulighed for at får deres forskellige sanser stimuleret, idet vi har en viden om hvor vigtigt det er. Ved tidligt at stimulere børnene giver vi dem et godt fundament ikke blot for deres sansemotoriske udvikling, men også for deres sproglige, kognitive og følelsesmæssige udvikling og dermed for deres sociale liv, koncentrationsevne, indlæring og trivsel. Alt sammen vigtige faktorer der øger børnenes deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne og dermed i legefællesskaberne.
I alderen 0-4 år er vi ift. børnenes deltagelsesmuligheder særlig opmærksom på at der er mange gentagelser ift. den aktivitet vi laver. Dette giver børnene mulighed for, som vist i eksempel, at observere, knække koden for aktivitetens indhold, tage initiativ til at deltage når de er klar samt blive fortrolig med hvad de kan med deres egen krop.
Det er vigtigt at give børnene mulighed for at bevæge sig på flere forskellige måder, så deres sanser bliver stimuleret i deres leg og i de aktiviteter vi laver.
For at stimulere de primære sanser i den beskrevne aktivitet trillede vi, havde hovedet og kroppen i forskellige positioner idet det bl.a. stimulerer børnenes vestibulære sans (labyrintsansen), der er vigtigt ift. deres balance. Vi kravlede op, ned og under, hoppede mm. for at stimulerer deres kinæstetiske sans (led og musklerne) samt gik på sanse trædesten, forskellig underlag ligesom deres krop var i kontakt med forskellige flader for at stimulerer deres taktile sans (følesansen). For blot at nævne nogle.
Vi oplevede som aktiviteten udfoldede sig at børnene havde lyst til og mod på at være med, nød at bruge deres krop, blev opmærksomme på og spejledes sig i hinanden, blev iderige, kreative, fandt på og dermed videreudviklede legen med deres krop.
Afhængig af børnenes alder og hvad de mestre i børnegruppen laver vi forskellige sansemotoriske forløb, hvor der er fokus på at deres sanser bliver stimuleret og er derigennem med til at forbedre og styrke børnenes udvikling gennem leg og bevægelse.
Andre læreplanstemaer, der indgår i fortællingen
I motorikforløbet indgår sproget ved guidning af aktiviteten og ved at de voksne og børnene sætter ord på deres egen og andres handlinger, samt deres omverden under aktiviteten.
I aktiviteten udfolder, udforsker og erfarer børnene sig selv og hinanden på nye måder og får dermed tillid til egne potentialer.
Børnenes engagement og deltagelse fremmes og børnene oplever derigennem fordybelse, selvrespekt, selvtillid og selvværd.
Ved at børnene på eget initiativ selv byder ind og i deres eget tempo kommer med i aktiviteten, får de mulighed for at føle at de mestre den og er medbestemmende i hvad de vil og hvordan de vil udfører aktivisten.
Både på tværs af alder samt i aldersopdelte aktiviteter , får børnene glæde af, at kunne spejle sig i hinanden og derved mulighed for at danne relationer.
Gennem børneperspektivet og det læringsmiljø vi sætter aktiviteten i gang i, får børnene mod til at stå frem med egne synspunkter i trygge rammer, hvor det er tydeligt at forskellighed ses som en styrke. Herved fremmer vi børnenes socialitet, individualitet, kreativitet og empati, samt giver børnene lyst til at tage flere initiativer der alt sammen er væsentlige faktorer ift. den sociale udvikling.
Eksempel fra børnehaven
Det er formiddag og tid til rytmik i én af børnehavegrupperne, som det gør sig gældende hver tirsdag formiddag.
Børnene skal, for første gang, introduceres for ”børneyoga” og stemningen er spændt, da de første børn kaldes ind det lille rum, hvor yogaen skal foregå.
De får at vide, at de skal sætte sig på hver deres madras, som er gjort klar til dem, hvorefter de får en introduktion til, hvad der skal ske.
De skal igennem flere forskellige øvelser, hvor nogle af dem er opkaldt efter dyr, da øvelserne afspejler forskellige dyrs bevægelser. F.eks. hunden, elefanten og kobraen, som børnene kan relatere til.
Der er også andre øvelser i form af kriger 1, kriger 2 og broen, som også illustreres kropsligt.
I baggrunden spilles der afslappende musik.
Børnene opleves som meget engagerede og samarbejdsvillige og vil rigtig gerne deltage, selvom øvelserne, ind imellem, er svære og det er svært at koordinere arme og ben, så de kommer i de rette positioner.
Yogaen forløber over ca. 20-25 min og børnene kunne bevare koncentration og opmærksomhed, i større eller mindre grad, tiden ud.
Refleksioner
Børn lærer bl.a. ved at udforske med krop og sanser.
På flere forskellige stuer i Trekløveren introduceres børnene for ”børneyoga”, da det støtter deres udvikling, glæde ved bevægelse og kropsbevidsthed.
For at skabe ro til fordybelse og koncentration laves der yoga i mindre grupper og øvelserne gentages fra gang til gang i en periode, for at skabe forudsigelighed, genkendelighed og tryghed for børnene. Når børnene føler sig trygge, udvikler de gåpåmod og er dermed mere modtagelige for nye oplevelser.
Tanken med at introducere børneyoga for børnene, var at præsentere dem for en anden måde at bruge kroppen på. At de kan opleve krops- og bevægelsesglæde i ro og ikke kun i aktivitet.
Det er bl.a. igennem kropslige erfaringer, at børnene undersøger ”hvem er jeg” og ”hvad kan du – kan jeg mon også det?” Børnene spejler sig i og lærer af hinanden samt motiverer hinanden – bevidst og ubevidst.
På denne måde udvikles kropsidentiteten via kropslige erfaringer i sociale samspil.
Børnene får, igennem yoga, mulighed for at få erfaringer med kropslige følelser og fornemmelser, herunder rolig kontakt til kroppen.
Vi oplever, at børnene er blevet inspireret af yoga, da vi ser dem tage initiativ til at lave øvelserne på andre tidspunkter end til rytmik. De spørger, hvornår vi skal lave yoga igen og kommer selv med forslag til nye dyreøvelser.
Derfor er det besluttet, at børnenes forslag skal medinddrages, når vi laver yoga fremover.
Andre læreplanstemaer, der indgår i fortællingen
I yoga aktiviteten indgår børnene i et socialt fællesskab, hvor de oplever at høre til og hvor de kan bidrage værdifuldt og relevant.
Børnene gør sig erfaringer med at øve indflydelse, samtidig med de øver sig i at give plads til og være rummelige overfor hinanden og hinandens ideer og forskelligheder. Dette bidrager til demokratisk dannelse.
I aktiviteten mødes børnene med positive forventninger fra de voksne (du kan godt), hvilket fremmer deres gåpåmod og positive forventninger til omverdenen.
I aktiviteten udfolder, udforsker og erfarer børnene sig selv og hinanden på nye måder og får dermed tillid til egne potentialer.
Børnenes engagement og deltagelse fremmes og børnene oplever derigennem fordybelse, selvrespekt, selvtillid og selvværd.
I Børnehuset Trekløveren arbejder vi med læreplanstemaet kultur, æstetik og fællesskab gennem hele dagen uanset hvilket læreplanstema der også er i spil, i det vi ser alle læreplanstemaer som tæt forbundne.
I Børnehuset Trekløveren er der repræsenteret mange forskellige kulturer. Vi bruger dette aktivt i samtaler med børnene og i projekter. Vi følger børnenes spor og understøtter deres naturlige nysgerrighed overfor andre kulturer.
Vi skaber læringsmiljøer hvor børnene bliver præsenteret for en bred vifte af forskellige kulturformer. Gennem disse oplevelser kan børnene lære om kultur og verden omkring sig og derved lære nye sider af sig selv at kende. I Trekløveren giver vi børnene mulighed for at deltage i danske traditioner omkring højtider, samt lærer dem om andre kulturer og deres traditioner.
Vi serverer retter fra hele verden, ligesom vi har arbejdet med projekter, hvor vi ´besøger´ forskellige kulturer og får et indblik i deres traditioner. Vi har eksempelvis arbejdet med projektet ´Rejse i verden´, hvor børnene lærte at sige 3 ord på et fremmedsprog, samt hørt og danset til musik fra andre lande. Med dette ønsker vi at vise børnene, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår er forskellig.
I Børnehuset Trekløveren har vi et årshjul hvor faste traditioner er sat ind. Det er bl.a. fødselsdage, kirketur til jul, julefest, høstfest, fastelavn, påske som er med til at give børnene et fælles udgangspunkt, samt en fælles kultur. Vi snakker med børnene om hvorfor vi har de forskellige traditioner, så de får indblik i disse ligesom forskellige aktiviteter, kobles herpå. Såsom at så karse til påske, slå katten af tønden til Fastelavn, lave julepynt til jul mv.
Vi opmærksomme på at børnelitteratur, historier, musik m.m. i forskellige genrer samt værksteder/projektarbejde, er den daglige kilde til inspiration og lyst til udfoldelse. Ligesom aktiv deltagelse i kunstneriske arrangementer f.eks. biblioteks – og museumsbesøg og andre kulturelle tilbud, kan bidrage til børnenes interesse for det kulturelle.
Ift. at understøtte den skabende proces og æstetik hos børnene har vi i de æstetiske læreprocesser fokus på såvel kulturelle indtryk som udtryk.
Vi er bevidste om at skabe et læringsmiljø i hvilket der ikke kun er én måde at gøre tingene på, men hvor der er plads til børnenes forskelligartede tolkninger og udtryk. Et læringsmiljø i hvilket der er fokus på de forskellige indtryk og følelser børnene får i kroppen. f.eks. at lytte til musik, se på et maleri med forskellige farver eller lytte til et eventyr. Ydermere har vi fokus på at børnene gennem deres kreativitet og improvisation, får mulighed for selv at skabe udtryk med egne anskuelser og ny læring og viden.
I relation hertil sørger vi for at præsenterer børnene for forskellige, udfordrende materialer, kunst og kultur for derigennem at blive inspireret til selv at omforme de udtryk de møder.
Forudsætningen for dette er naturligvis, at børnene får mulighed for samt rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser.
Kreativitet trives bedst i lyst, og engagementet trives, når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af f.eks. materialer og projekter samt på planlægning af kulturelle aktiviteter styrker børns interesse og glæde ved at skabe.
Gennem mødet med andre udtryksformer, både kunstnerisk, kulturelt og ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier, udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker.
Eksempel fra vuggestuen
Det er nogle uger inden påske. Vi havde på stuen besluttet at vi ville lave tre aktiviteter og derfor lavede vi tre stationer. En voksen var i alrummet, hvor børnene kunne få massage eller udfordre sig selv motorisk ved at lege med de ting der er på gangen (gynge, rutsjebane osv.).
En anden voksen havde gjort klar til at børnene kunne lave fodaftryk med maling, som børnene senere skulle lave til påskekyllinger.
Den tredje voksen havde gjort klar til at børnene kunne lave forårsbilleder, hvor børnene skulle prøve at male med glaskugler. Børnene fik selv lov til at vælge farver til deres billede, hvorefter de i en kasse skulle trille nogle glaskugler hen over farverne, så de blev blandet og udtrykket hele tiden ændrede karakter.
Børnene gik selv rundt til de forskellige aktiviteter og de børn der ikke selv tog initiativ blev af de voksne hjulpet til at vælge og dermed deltage i de forskellige aktiviteter. Vi oplevede at børnene var rigtig nysgerrige på, at se hvad der skete de forskellige steder, og ivrigt fortalte videre til de andre børn og voksne, hvad de havde oplevet/lavet.
Ved aktiviteten hvor de skulle male med glaskugler fandt de fleste af børnene at det var sjovt selv at få lov til at vælge farver til deres maleri. Børnene lærte hurtigt at styre kassen og dermed sætte kuglerne i bevægelse så de trillede rundt i malingen ligesom de i processen blev optaget af hvordan farverne på papiret hele ændrede sig når de bevægede kassen med glaskuglerne hen over farverne.
Det at blive malet under foden, havde børnene lidt forskellige reaktioner på. Nogle syntes det var rigtig sjovt og at det kildede, mens det for andre var noget fremmed og sansemæssigt udfordrende. Det hjalp for nogle af børnene at kunne spejle sig i de andre børn og deres reaktioner for på den måde at blive tryg og få mod på at prøve. Mens vi malede børnene under fødderne, talte vi om at de skulle lave små påskekyllinger ud af deres malet papir-fødder.
Nogle dage efter lavede børnene deres kyllinger færdige og vi hængte dem op i loftet. De store vuggestuebørn, talte efterfølgende om hvilken kylling der var deres og at den var lavet af deres fod ligesom de talte om at det kildede da de blev malet under fødderne.
Den sansemæssige aktivitet med at få massage skabte en ro hos børnene, på trods af at de var ude i alrummet som for mange børn mere indbyder til lege hvor man tumler lidt mere. Massagen gjorde videre børnene nysgerrige på hinanden og flere af de store ville gerne massere hinanden.
Refleksioner:
Ift. maleri:
Vi så det som vigtig at børnene selv valgte farver, for at der var plads til at børnene kunne skabe deres egen mening og især for de store vuggestuebørn, sådan at de følte et større ejerskab over deres maleri. Måden at male på, er endvidere en anderledes og ny måde for børnene at udtrykke sig kreativt på. Efterfølgende udstillede vi børnenes kreationer på stuen. Både sådan at børnene stolt kunne vise deres maleri/kylling frem og for at skabe en dialog såvel børn og voksen som børnene imellem. Vi oplevede at det var med til at gøre børnene nysgerrige på hinanden, da det var spændende at se hvilke kreationer de andre børn havde lavet.
Ift. påskekyllingerne:
Vi oplevede at der var en høj grad af sanselighed og leg forbundet med at blive malet under foden. Aktiviteten lagde op til improvisation og kreativitet. Et af børnene sagde f.eks. .nej tak til at blive malet under foden, men viste stolt sin hånd og spurgte om få den malet i stedet. Hvilket var en måde at komme med eget input til den kreative aktivitet, som afstedkom at barnet kunne deltage på egne præmisser, ligesom barnet oplevede at den voksne ved at se og følge barnets initiativ blev taget alvorligt.
Ift. massage:
Massagen var med til at gøre børnene opmærksom på deres egen krop og dermed skærpe deres kropsbevidsthed. Ved at de masserer hinanden, får børnene øje på hinanden og øver sig i at blive opmærksom på de andre børns grænser og øver sig i at læse om det er rart for det andet barn.
Vores måde at dele os op på, gav børnene mulighed for at deltage i et demokratisk børnefællesskab, hvor børnene havde mulighed for at vælge til og fra. Ved at vi over formiddagen inviterede alle børn med, gav det også alle børn en følelse af at være en del af fællesskabet, på trods af at man måske ikke selv opsøgte aktiviteterne.
Eksempler på andre læreplanstemaer, der indgår i fortællingen:
I alle læringsmiljøerne var der fokus på at understøtte børnenes valg, deres mod til at turde møde nye udfordringer, kunne fordybe sig, være vedholdende samt nysgerrig. Det at male med glaskugler styrkede eksempelvis børnenes koncentrationsevne, da det krævede en høj grad af koncentration for at få glaskuglerne i bevægelse og hindre at de ikke faldt ud af kassen.
Ved alle tre aktiviteter var der en høj grad af sanselighed forbundet med det vi lavede. Det var især den kinæstetiske sans og den taktile sans der blev stimuleret. Børn bruger i høj grad sanserne til at danne erfaringer og opleve verdenen. Under massageseancen samt aktiviteten med at blive malet under foden, gav det børnene mulighed for at mærke deres egen krop.
Eksempel fra børnehaven
”Det er blevet december i Trekløveren og de forskellige juletraditioner er så småt i gang overalt i institutionen. Der bliver klippet julepynt, sunget julesange, talt ned til jul, lavet julegaver til børnenes forældre og meget mere.
Hos Marrgueritterne har vi en helt særlig juletradition, som involverer både børn og forældre.
Vi har en troldegren hængende i loftet på stuen, som selvfølgelig skal dekoreres med alverdens julepynt.
Så vi taler med børnene om, at det ville være dejligt, hvis de kunne finde noget julepynt derhjemme, som de kan tage med, så det kan komme op og hænge i vores troldegren.
Børnene er med på ideen, så vi skriver en besked til forældrene på Tabulex, om vores plan og opfordrer dem til, at børnene selv skal vælge, hvilket julepynt de vil have med.
Samtidig orienterer vi dem om, at det naturligvis er frivilligt at deltage.
Den følgende uge møder børnene stolte ind om morgenen, med deres helt eget personlige julepynt i hånden og julelys i øjnene.
Sammen finder vi en fin plads til det på troldegrenen og til morgensamling fortæller børnene om det julepynt de har valgt, hvor de har det fra og hvorfor de har valgt det”.
Refleksioner
Én af tankerne bag ovennævnte fortælling var, at børnene skulle være aktive deltagere i juleudsmykningen på stuen og at de skulle sætte deres personlige præg, ved selv at medbringe et stykke julepynt, efter eget valg (medindflydelse).
Vi ville have, at de skulle opleve glæden ved at være med til at skabe den æstetiske oplevelse, som vi syntes det er, når vi pynter op til jul. At de oplever de stemninger der opstår, efterhånden som juleudsmykningen skrider frem, i form af julelys, julepynt som de selv har lavet, nissedør, kalenderlys og meget mere.
Der opstod mange spændende samtaler omkring bordene, om de forskellige juletraditioner børnene har derhjemme. Og de oplevelser børnene fik i institutionen, fortalte de ivrigt om derhjemme. Ydermere blev forældrene grundigt orienterede via Tabulex, så de bedre kunne kommunikere med deres børn om dagens indhold.
Det var altafgørende for projektet, med forældrenes opbakning og vi oplevede stort engagement fra alle forældre – også fra de forældre med en anden kulturel baggrund og dermed et andet forhold til jul end os.
Det er vigtigt for os at inddrage forældrene i alle sammenhænge, så de oplever sig selv, som værende en del af dagtilbuddets (og dermed også deres børns) hverdag. Og det er med til at skabe sammenhænge i børnenes liv.
I ovenstående fortælling var samspillet mellem forældrene og os afgørende for børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskabet (at pynte troldegrenen).
Eksempler på andre læreplanstemaer, der indgår i fortællingen
Vi støtter børnene i at stå frem og fortælle om sig selv (hvorfor de har valgt det julepynt, hvor de har det fra og hvad det er). På den måde kan vi være med til at give dem gåpåmod og tillid til egne potentialer og de oplever at blive anerkendt for deres bidrag.
Når børnene skal fortælle om deres personlige julepynt, erfarer de, at de skal skifte imellem at være i en henholdsvis tale- og en lytteposition. Her er det vores opgave at støtte børnene i, hvornår de skal indtage de forskellige positioner.
Samtidig hjælper vi børnene med at sætte ord på deres oplevelser, så vi på den måde kan understøtte udviklingen af bl.a. deres ordforråd, sætningsdannelse og udtale, som giver dem øgede muligheder for at kommunikere deres tanker, behov og ideer ud i sociale sammenhænge.
I Børnehuset Trekløveren arbejder vi med læreplanstemaet natur, udeliv og science gennem hele dagen, uanset hvilket læreplanstema der også er i spil, idet vi ser alle læreplanstemaer som tæt forbundne.
Naturen er et rum, hvor børn kan udforske, eksperimentere og undersøge både fysisk og sanseligt. Et rum hvor de kan finde glæde, få udvidet deres horisont og få pirret deres nysgerrighed.
Det er de voksnes opgave hele tiden at tænke i at skabe inspirerende rammer og læringsmiljøer for børnene, så der er mulighed for at bruge naturen som et eksperimenterende legerum. Dette for at danne grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.
Vi skaber et læringsrum hvor vi følger børnenes spor og understøtter deres naturlige nysgerrighed og undren. Vi undersøger f.eks. hvad der sker når man puster sæbebobler i frostvejr, hvor længe tager det for en haletudse at blive til en frø og hvad sker der når man planter en kartoffel.
Vi laver krible-krable projekter, hvor vi bl.a. graver efter regnorme og andre insekter, laver terrarier og undersøger hvad dyrene spiser. Vi laver vandprojekter hvor vi f.eks. nedfryser ting i vand og oplever hvad der skal til for at få det ud af isblokken igen, hvad synker/ hvad flyder.
Vi bruger/besøger naturen hele året rundt, uanset vejr og vind. Dette giver børnene en fornemmelse for naturen, årstider og vejrforhold. Vi bruger vores nærområde f.eks. Vigerslevparken. Vi tager bussen, tog eller vores ladcykler, hvis vi ønsker at komme længere væk, f.eks. til skov og strand mv.
Vi voksne er rollemodeller for børnene, og vigtige i forhold til at skabe respekt for naturen, samt lære børnene hvordan man begår sig i den. Dette kommer bl.a. til udtryk ved at vi har fokus på klima og bæredygtighed i hverdagen, ved at skabe forskellige læringsrum, hvor børnene lærer at respektere naturen. F.eks. er børnene med til at sortere affald efter hvert måltid i de rigtige affaldsspande, ligesom vi løbende har dialog med børnene om konkrete emner der relaterer til klima og bæredygtighed. Her har vi bl.a. haft fokus på: Hvad er affald egentlig? Hvorfor må vi ikke smide det i naturen? Kan man skabe nye sjove finurlige ting af affald? Hvorfor skal man slukke for vandet mens man vasker hænder?
I børnehuset Trekløveren giver vi således børnene muligheder for at danne erfaringer med årsag, virkning og sammenhæng og støtte børnene i at forstå deres omverden og deres forbundethed med naturen.
Eksempel fra vuggestuen
Projekt haletudser og små frøer.
Det er forår og vi holder morgensamling med en lille gruppe børn fra flexgruppen i vores Solgård ude i det fri. Snakken falder på hvad der sker i naturen, når det er forår, og børnene byder ivrigt ind.
“Der kommer regnorme,” siger H “og sommerfugle,” indskyder K.
“Det er rigtigt at der er regnorme i jorden og der kommer flere insekter og blade på træerne,” siger pædagogen.
“Ved I hvad der også er kommet nu?” spørger pædagogen.
Børnene kigger forventningsfulde på pædagogen, som med iver i stemmen siger:
“Der er kommet haletudser. Haletudserne svømmer rundt i et lille vandhul inde i skoven.”
“Tudser?” gentager E spørgende.
“De bliver til frøer,” siger H.
E kigger på H og gentager spørgende
“Frøer ...?”
“Det er rigtigt H, en haletudse bliver til en frø når den bliver voksen,” siger pædagogen.
Pædagogen går ind for at finde en iPad, så de i fællesskab kan se hvordan en haletudse ser ud og hvad den bliver til. Da pædagogen kommer tilbage, stimler børnene sammen omkring iPad 'en og bliver fuldstændig opslugt af at se på haletudser og frøer.
Alle børnene byder ivrigt ind. Da de er færdige med at se på iPad, spørger A “Hvor er haletudserne henne nu...?”
Pædagogen siger at de lever i vandet i det lille vandhul inde i skoven.
“Må vi se...?” spørger E.
Dette blev startskuddet til at vi tog på cykeltur med madpakker til det lille vandhul inde i skoven. Her valgte vi at lave et projekt der handlede om at følge haletudsernes udvikling i børnehøjde.
Da projektet sluttede, snakkede vi om, hvad vi hver især synes havde været det sjoveste at opleve i naturen. Børnene bød ivrigt ind og var meget enige om, at det måtte være at holde en frø i hånden og slippe den fri i naturen bagefter. Alle børnene ville rigtig gerne med på sådan en tur igen.
Pædagogen foreslog at man i fællesskab kunne lave en bog om turen som kunne ligge på stuen. Det synes børnene var en rigtig god ide.
Haletudse Projektet udviklede sig videre til et krible krable tema hen over sommeren. Her blev et akvarium bl.a. lavet om til et bosted for store vinbjergsnegle, som børnene selv havde fundet i skoven. Efter et par dage hvor vi havde givet dem frisk jord, mad, vand, græs og blade, satte vi dem tilbage til det sted i skoven hvor vi fandt dem.
Refleksioner
Pædagogen agerer som rollemodel og tager udgangspunkt i børnenes egen nysgerrighed og følger dermed deres spor. Herved bidrager hun til at understøtte børnenes dannelse og læringsproces.
Den gruppe med de lidt større børn, som vi valgte skulle deltage i dette projekt, var børn med forskellig kendskab til naturen. Pædagogen planlagde at gruppen skulle bruge uderummet, herunder Solgården i institutionen og det nærliggende skovområdet som læringsmiljø til dette haletudse-projekt. For at kunne brede emnet ud og komme i dybden var der en opmærksomhed på at læring sker gennem børnenes egen aktive deltagelse og udforskning af naturen.
Selve projektet havde også til formål at støtte og udvikle børnenes sociale kompetencer i et mindre fællesskab, med en nærværende pædagog.
Naturen er med til at skabe et “rum”, hvor børnene kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer, herunder hvad er en haletudse, hvor bor den og hvad bliver den til. Samtidig et naturen et “rum” der kan være med til at udvide børnenes deltagelsesmuligheder. Ved at inddrage børnene, bliver de aktive medskaber af egen læring. Vi følger børnenes spor og børnene opmuntres til at foretage egne undersøgelser. De støttes i at opbygge tillid til egne evner og ideer - også selvom de møder modstand.
Gennem haletudse-projektet erfarede vi, hvordan børnene fik konkrete erfaringer med naturen, hvilket udvidede deres nysgerrighed, lyst og gåpåmod til at udforske samt være i mere naturen.
Andre læreplanstemaer, der indgår i fortællingen
Det pædagogiske læringsmiljø skal bl.a. understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
Vores udgangspunkt er, at alle børn er drevet af et behov for, og en lyst til at deltage i sociale sammenhænge og fællesskaber.
Vi oplevede i dette haletudse-projekt, at der fra starten var nogle børn som ikke kunne lide at røre ved en haletudse eller at have en frø i hånden. I læringsmiljøet skabte vi plads til at børnene kunne udforske og udvikle sig i eget tempo ved at se, følge, benævne og bekræfte deres initiativer samt guide efter behov. Ligeledes var der var fokus på at kæde børnene sammen således at de fik øje for hinanden tilstedeværelse i fællesskabet samt erfarede at man kan have forskellige følelser/oplevelser og dermed reagerer forskelligt. Børnene øvede sig således i at rumme hinandens følelser, behov og handlinger – uden at tabe sig selv i sit eget perspektiv, en væsentlig erfaring i forhold til at indgå i samspil.
Børnene får mulighed for at møde nye sider af sig selv og mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder, både som tilskuer og aktive deltager. De får stimuleret deres engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed.
Pædagogen giver børnene i gruppen mulighed for at udfolde sig på egne betingelser. Børnene får også medindflydelse på valg i haletudseprojektet, hvilket er med til at styrke børnenes interesse og glæde.
Pædagogen støtter gennem hele projektet barnet i at opleve sig selv som værdifuld. At barnet er noget værd, har noget at byde på og at barnet får lov til at vælge til og fra.
Børnene har plads og muligheder for at deltage og være aktive selv, men altid i tæt kontakt med pædagogen. Den tætte relation og vores kendskab til barnet gør, at vi ser og anerkender barnets reaktioner, handlinger og behov.
Gennem projekt haletudser får børnene sammen sanselige oplevelser og erfaringer, som når de f.eks. holder en frø eller haletudse i hånden.
Hver gang børnene oplever at mestre, opnår de mod og udfordre sig selv lidt mere. Børnene lærer at mærke og tolke deres krops signaler f.eks. frøen kilder i hånden når den bevæger sig.
Børnene lærer også deres egne grænser at kende f.eks. ved at udtrykke at de ikke har lyst til at røre ved frøen og at det er helt ok bare at kigge.
Gennem haletudseprojektet støtter pædagogen op om de behov, tanker og ideer som børnene løbende kommunikerer ud med hinanden. Vi brugte aktivt vores sproglige og kommunikative kompetencer og fik nogle sjove og lærerige dialoger ud af det.
Børnene spejler sig i hinanden og øver sig sammen når de gennem dette fælles projekt ytrer sig med ord, gestik og mimik. Her afprøver de også nye ord og sætninger, og afstemmer sig i forhold til andres reaktioner. Et fællesskab hvor man oplever at blive lyttet til og at det man siger har værdi.
Vi dokumenterede igennem projektet, tog billeder og skrev løbende ud til forældrene. Børnene lavede i fællesskab med pædagogen også en planche med fotos og tekst som blev hængt op på stuen. Planchen motiverede de andre børn til at stille spørgsmål og undre sig. Her styrkes børnenes lyst til at bruge sproget samt dele deres oplevelser. Børnene får også øvet sig i at lytte og spørge ind til andres fortællinger.
Eksempel fra børnehaven
Det er blevet frostvejr og en pædagog i en børnehavegruppe beslutter sig for at lave et projekt udenfor, hvor omdrejningspunktet er ”science”, med inddragelse af natur og naturfænomener.
Pædagogen tager fem drenge med ud på legepladsen, hvor drengene bliver introduceret for, hvad projektet går ud på og de bliver spurgt ind til, hvad de kunne tænke sig, at der skulle i spandene med vand. De valgte pinde og blade.
Først skulle de finde fem spande, der ikke var hul i. Én af drengene kunne ikke finde den rette spand og blev lidt ked af det, men hurtigt tilbød en anden dreng (H), at han gerne ville gå ind på vuggestuens legeplads og hente en spand til ham. Derefter skulle de finde pinde og blade.
Legepladsen var dækket af sne, så de skulle først finde ud af, hvor de kunne finde de forskellige ting. Det udviklede sig til en skattejagt, hvor de hjalp hinanden.
Der blev fyldt vand i spandene og drengene lagde deres pinde og blade i. Der var to drenge der ville have frugtfarve i, en rød og en gul, de andre tre synes det så ulækkert ud.
Spandene blev sat til frysning under stuens vindue, så drengene i løbet af dagen kunne følge processen fra vand til is.
Så skulle der fyldes balloner med vand indenfor. Det var pædagogen, der satte ballonerne på vandhanen. Den ene ballon røg af, og så var der vand ud over det hele - også på pædagogen. Drengene grinede, men spurgte om pædagogen var okay. To drenge hjalp med at tørre gulvet. De fyldte ballonerne blev lagt samme sted som spandene. H blev inviteret til leg på legepladsen efter frokost af to af drengene fra gruppen.
Dagen efter var det tid til at hente spandene og ballonerne. Alle børn der var på legepladsen, var med henne og se, hvad der var sket med vandet i spandene.
Det var frosset godt til, så når drengene rørte ved ballonerne, skrallede de ballonhinderne af de is-kugler der var dannet. Is-kuglerne var flotte runde med lidt vand indeni, som havde dannet bobler. Vandet i spandene var blevet til iskager med flotte indfrysninger af blade og pinde. Den der var gul frugtfarve i, var ikke frosset igennem, som den røde og de neutrale var. Børnene fra de andre stuer spurgte ind til, hvordan det var lavet og drengene fortalte ivrigt om processen.
Der var nogle børn der prøvede at ødelægge kuglerne, men en af drengene var meget opmærksom, og sagde” I må altså ikke ødelægge dem, for jeg skal vise dem til min far, når han henter mig”. Der var to iskugler tilbage inden lukketid.
Refleksioner
Drengegruppen i ovennævnte fortælling, er en flok drenge, der har meget energi og som ofte er voldsomme overfor hinanden, hvilket resulterer i konflikter drengene imellem.
En af drengene (H) har svært ved at komme ind i fællesskabet, er ofte ked af det og bliver udadreagerende.
Pædagogen vælger fire drenge, som kan bidrage til, at drengen kan få en succesoplevelse i fællesskabet i form af en aktivitet, som de alle kan blive optagede af og hvor de andre drenge kan få øje på H`s kompetencer og kvaliteter, som legekammerat.
Pædagogen planlagde at bruge uderummet, som læringsmiljø, til en aktivitet, da læring bl.a. sker igennem udforskning af naturen, men også igennem planlagte (vokseninitierede) aktiviteter.
Legepladsen er et trygt og afgrænset ”rum” for børnene og derfor er dette et godt sted at lave aktiviteten, særligt når der, som her, samtidig var fokus på H’s udfordringer i fællesskabet.
Samtidig havde aktiviteten til formål at støtte og udvikle H’s sociale kompetencer i et mindre fællesskab, med en nærværende pædagog.
I fortællingen er naturen med til at skabe et rum, hvor børnene kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og handlemåder. Naturen er samtidig et ”rum”, der kan være med til at udvide børnenes deltagelsesmuligheder.
Ved at inddrage børnene, bliver de aktive medskabere af egen læring.
Børnene opmuntres til at foretage egne undersøgelser og de støttes i at opbygge tillid til egne evner og ideer – også selvom de møder modstand.
Børnene stifter bekendtskab med begrebet ”science”, da de aktivt inddrager naturen (pinde, blade) og naturfænomener (sne, vand, frost, is) i aktiviteten og undersøger, hvordan vejret kan påvirke vandet, så det fryser til is.
I fortællingen får børnene konkrete erfaringer med naturen, hvilket udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen.
Efter projektet var slut, blev børnene også spurgt ind til, hvad de havde syntes om at være med. Og alle drenge gav udtryk for det havde været sjovt og at de havde lyst til at gøre det igen en anden dag.
Andre læreplanstemaer, der indgår i fortællingen
Alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og pædagogen får skabt et læringsmiljø, der understøtter, at alle børnene trives og indgår i et socialt fællesskab omkring aktiviteten. Dette bidrager til at børnene udvikler empati og relationer.
Og det ses også, da H tilbyder at hente en spand til én af de andre drenge, der var ked af det. Her udviser H empati og omsorg. Han aflæste hurtigt, at den anden dreng var ked af det og handlede instinktivt ud fra det.
Efter frokost samme dag, blev H inviteret til leg af to af drengene fra gruppen. Og det kan være et udtryk for, at drengene i aktiviteten, tidligere på dagen, netop har fået øje på, at H besidder nogle kompetencer og kvaliteter, som de ikke tidligere har været opmærksomme på.
Således kan læringsmiljøet i aktiviteten og sammensætningen af børn, have dannet rammen for dannelse af nye relationer.
Børnene får mulighed for at arbejde med forskellige materialer og de får stimuleret deres engagement, kreativitet, nysgerrighed og fantasi.
Pædagogen skaber et læringsmiljø, hvor børnene får mulighed for at opleve glæden ved æstetiske oplevelser og deres egen eksperimenterende og skabende praksis (udtryksdimension).
Læringsmiljøet i aktiviteten støtter børnenes engagement. Dette gøres ved at aktiviteten foregår i en lille gruppe, hvilket fremmer intensiteten i måden børnene deltager i samspillet på. Dette er med til at fremme børnenes deltagelse, så de oplever fordybelse, selvtillid og selvværd.
‘
